HÅNDLAVET EKSKLUSIVITET I HVER DETALJE
Mella Studio er skabt ud fra en passion for design og kvalitet – med ambitionen om at skabe møbler, der tilfører ro, karakter og balance til rummet. Alle møbler designes og udvikles af os, med nøje overvejelser omkring materiale, form og proportioner. Hvert møbel håndlaves og produceres på bestilling. Ikke som masseproduktion, men som unikke designs, hvor tidløs æstetik og eksklusivitet går hånd i hånd. Skabt med respekt for håndværket og designet til at bevare sin karakter og elegance over tid.
Bamboo sidebord
Se vores unikke sideborde fra Bamboo kollektionen, som er kendetegnet ved sekskantede søjler, hvor de runde former smelter sammen i en naturlig harmoni.
MØBLER DER FORTÆLLER EN HISTORIE
Dit hjem er en forlængelse af dig, hvor hver detalje er et valg og en afspejling af din stil og dine værdier. Et enkelt møbel kan definere et rum og tilføre ro, karakter og en naturlig elegance.
Hos Mella Studio skaber vi designs, der ikke blot indgår i hjemmet, men er med til at forme det.
Line sidebord
Se vores unikke sidebord fra LINE kollektionen, som er kendetegnet ved de smukke bølgede linjer, der er fræset direkte ind i stenen.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de oftest stillede spørgsmål herunder.
Hvilke materialer bruger I?
Vi arbejder med natursten som marmor, travertin og Onyx. Hver sten er unik og udvalgt med omhu for at sikre den højeste kvalitet og æstetik.
Er alle møbler håndlavede?
Ja! Hvert møbel bliver fremstillet i hånden af dygtige håndværkere, hvilket sikrer et unikt produkt med sans for detaljen.
Hvordan vedligeholder jeg mit møbel?
Natursten er et holdbart materiale, men kræver korrekt pleje. Vi anbefaler at imprægnere vores møbler med en neutral marmor imprægnering før brug. Brug en mild sæbe og en blød klud til generel rengøring, samt at undgå sure væsker, der kan påvirke overfladen.
Hvor lang er leveringstiden?
Da alle vores møbler er håndlavede og produceres på bestilling, varierer leveringstiden. Produktionen igangsættes som udgangspunkt 48 timer efter bestilling, og du kan forvente levering inden for 2–12 uger.
Hvordan fungerer jeres bestillingsproces?
Alle vores møbler produceres på bestilling. Vi har derfor ikke lager, men skaber hvert design specifikt til dig.
Når du har lagt din ordre, igangsættes produktionen som udgangspunkt efter 48 timer. Du bliver kontaktet, når dit møbel sættes i produktion, og igen når det er klar til levering, så vi sammen kan aftale den præcise leveringsdato og tidspunkt.
Den forventede leveringstid er 2–12 uger.
Kan jeg få et specialdesignet møbel?
Ja, vi tilbyder skræddersyede løsninger, hvis du har særlige ønsker til mål, form eller materiale. Kontakt os på info@mellastudio.dk, så finder vi den perfekte løsning til dig!
